M
faktaomgroenland

Fakta om Grønland

Indlandsis, selvstyre, infrastruktur og fiskeri. Her kan du danne dig et hurtigt overblik over hvad Grønland er for en størrelse.

Grønland er verdens største ø på 2.166.086 kvadratkilometer hvilket er lige lidt større end Saudi-Arabien.

Grønland hører sammen med Danmark i et rigsfællesskab. Sammen med Grønland og Færøerne er Danmark verdens 12. største land.

Der bor knap 56.000 indbyggere i Grønland. Det gør Grønland til det sted i verden med den laveste befolkningstæthed. De er fordelt på 17 byer og 55 bygder (landsbyer). Alle byer ligger ved kysten. De fleste på vestkysten. Der bor kun lidt over 3000 mennesker på østkysten. I hovedstaden, Nuuk, bor der over 18.000 mennesker, og byen vokser særdeles hurtigt.

Byerne i Grønland er ikke forbundet af veje. Det vil sige at man er nødt til at sejle eller flyve for at komme fra én by til en anden. På østkysten og i det nordlige Grønland fryser havet til halvdelen af året så man ikke kan komme frem med skib, men kun med fly.

80% af Grønland er dækket af Indlandsisen. Fra Indlandsisen strækker tunger af is, gletsjere, sig ud mod fjordene hvor isen brækker af og bliver til isfjelde som driver ned sydpå før de smelter. På grund af klimaforandringer går denne afsmeltning hurtigere og hurtigere, ligesom perioden med havis svinder ind.

I 2009 fik Grønland selvstyre. Det betyder blandt andet at det er op til grønlænderne selv at beslutte om Grønland skal være selvstændigt, og at Danmark anerkender grønlænderne som et folk. Der er knap 40 ansvarsområder vedrørende Grønland, som styres fra Danmark. De største er udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitikken. Af den grund har Grønland to medlemmer i det danske folketing. Parlamentet i Grønland hedder Inatsisartut (tidligere Landstinget), og regeringen hedder Naalakkersuisut.

Fiskeri er Grønlands primære indtægtskilde. Hele 95% af eksporten fra Grønland er fisk og skaldyr. Turismen er stigende, men endnu på et relativt lavt niveau. Der har tidligere været store forventninger til minedrift, men i dag er der kun to relativt små virksomme miner i Grønland (en rubin- og en anorthosit-mine).

Sproget i Grønland er grønlandsk. Det er et sprog der er meget anderledes end dansk da det er beslægtet med de andre inuitsprog fra Canada, Alaska og Rusland. Det er ikke alle i Grønland, der taler grønlandsk selv om det er et fag i folkeskolen. Ca. 70% af befolkningen i Grønland er grønlandsksproget, ca. 15% er dobbeltsproget (grønlandsk og dansk) og ca. 15% dansksproget.

Selvom dansk ikke er officielt sprog i Grønland, har det en fremtrædende rolle i samfundet. Aviser, radioaviser og magasiner udkommer på både dansk og grønlandsk. Der tales både dansk og grønlandsk i Inatsisartut, og de fleste officielle dokumenter udkommer på begge sprog. Der arbejder mange der kun er dansksprogede i den centrale offentlige forvaltning, sundhedsvæsenet og i de største virksomheder.

Også i uddannelsesystemet er dansk fremherskende. De fleste lærebøger på de videregående uddannelser er på dansk eller engelsk, og mange af underviserne taler dansk. Der er i øjeblikket kun tre uddannelser i Grønland man kan tage, hvis man alene taler grønlandsk. Det er fisker-fangeruddannelsen, grunduddannelsen i søfart og en uddannelse i at sy grønlandske nationaldragter. Der er mange uddannelser man slet ikke kan tage i Grønland. Derfor studerer mange unge grønlændere i Danmark eller i udlandet.

Grønland er et moderne land. Internetkablet på havets bund der forsyner grønlænderne med fiberbredbånd, er en af de hurtigste internetforbindelser over Atlanten. I de byer i Grønland der ikke er forbundet med dette bredbåndskabel, kan man komme på nettet via en radiokæde eller satellit. Ligesom i Danmark har stort set alle en mobiltelefon, og Grønlands nationale radio- og tv-station, KNR, sender i hele landet.

Samtidig er der mange i Grønland der holder fast i traditionerne. Især i Nordgrønland, Østgrønland og i de små bygder er der mange der lever af fangst – og de fleste grønlændere holder meget af at tage ud og sejle på fjordene eller tage på ture i fjeldet når de har fri. Modsat den danske nationaldragt, er den grønlandske nationaldragt i høj grad stadig i brug – for eksempel til konfirmationer, bryllupper og til jul.

Det grønlandske flag, Erfalasorput, blev indført i 1985. Grønlands nationaldag den 21. juni er officielt flagdag i hele Rigsfællesskabet, og her hejses det grønlandske flag foran alle statslige bygninger.

Grønland

Navn: Kalaallit Nunaat (Grønlændernes land)

Hovedstad: Nuuk

Styreform: Selvstyre under Kongeriget Danmark

Regering: Naalakkersuisut

Parlament: Inatsisartut

Regeringsleder: Kim Kielsen, Siumut (dec. 14 - nu)

Statsoverhoved: Dronning Margrethe

EU: Udmeldt siden 1985. Har en OLT-ordning (oversøiske lande og territorier)

Valuta: Danske kroner, DKK

Samlet areal: 2.166.086 km2

Isfrit område: 410.449 km2

Befolkningstæthed i det isfrie område: 0,14 indbyggere pr. km2

Højeste punkt: Gunnbjørn Fjeld 3.693 m

Befolkning (1.1. 2019): 55.992 indbyggere, heraf 17.984 i Nuuk

Kommuner: 5 - Kommuneqarfik Sermersooq, Qeqqata Kommunia, Kommune Kujalleq, Avannaata Kommunia og Kommune Qeqertalik.

Bosteder: 17 byer, 55 bygder

Sprog: Grønlandsk. Central vestgrønlandsk er det officielle sprog. Herudover tales der østgrønlandsk og nordgrønlandsk (avanersuarmiut)

Nationalmelodi: Nunarput utoqqarsuanngoravit (Vort land, som er blevet så gammelt)

Flag: Erfalasorput, tegnet af Thue Christiansen

 

 

Der er meget store regionale forskelle på de grønlandske nationaldragter. Den mest kendte er nok den vestgrønlandske kvindedragt. Foto fra Lykkelænder

spacermedium

LEVENDE GRØNLAND

Levende Grønland er skabt i et samarbejde mellem Bullitt Film, Ánorâk Film, Det Grønlandske Hus i København og tekstforfatter Martine Lind Krebs.

KONTAKT

Det Grønlandske Hus i København
Løvstræde 6
1152 København K

Ring eller skriv til os på: +45 33 91 12 12
hge@sumut.dk