Musik i film

Har du nogen sinde skruet ned for lyden på en gyserfilm fordi den var for uhyggelig? Så ved du hvor stor betydning musik kan have for en film.

Af Martine Lind Krebs

En films lydbillede kan deles op i synkron og asynkron lyd. Hvor den synkrone lyd hænger sammen med det der sker i billedet, er asynkron lyd noget der ikke kan ”ses”. Det kaldes også diegetisk eller non-diegetisk lyd.

Musik i film bruges for det meste som asynkron lyd, dvs. som underlægningsmusik. Musikken har flere funktioner: Den kan skabe stemning, forstærke følelser og skabe kontinuitet i handlingen. Musik bruges ofte til at sammenkæde scener. Det kaldes en lydbro.

Nogle gange anvendes musikken synkront – for eksempel når man hører musik der tilsyneladende kommer fra en radio i baggrunden. Det kalder man incidentalmusik. Man kan ikke vide om radioen under filmoptagelserne rent faktisk spillede den musik man hører. Men brugen af musik på denne måde kan virke mere begrundet og mindre anmassende.

Musik i film kan deles op i fire funktioner: 'parafraserende', 'kontrapunktisk', 'ledemotivisk' eller 'tematisk'.

Parafraserende musik følger filmens handling. Det er for eksempel det man oplever i gyserfilm når musikken understreger den uhyggelige scene. Man finder meget parafraserende musik i tegnefilm hvor instrumenterne efterligner figurernes bevægelser – det kaldes Mickey Mousing.

Kontrapunktisk musik er det stik modsatte af parafraserende musik. Her går musikken imod billedets indhold. I filmen Nattevagten blev et drab begået mens man hørte den gamle børnesang Lille Lise let på tå. Det kan have en større effekt når musikken på den måde ikke passer til det man ser.

Ledemotivisk musik er når en lille stump genkendelig musik går igen flere gange i filmen for at signalere at en bestemt person eller hændelse vil ske. Vi kender det for eksempel fra Darth Vader i Star Wars.

Tematisk musik hænger sammen med filmens tema og budskab. Den bliver ofte spillet under rulleteksterne og i scener der lægger op til eftertænksomhed.