M
magttilatforandre

Magt til at forandre

Magt er ikke kun noget som nogle individer har over andre. Magt er også indlejret i hele den måde vores samfund er bygget op på. Alle tre film på Levende Grønland er interessante af se ud fra et magtperspektiv.

Af Asger Lind Krebs

Indtil 1979 var Grønland et amt i Danmark, ligesom Roskilde Amt eller Vejle amt. Det var den danske regering der bestemte over Grønland. Grønlænderne valgte repræsentanter til Landsrådet i Grønland som kunne rådgive den danske regering. Men Landsrådet havde ikke nogen magt til selv at beslutte noget.

Op gennem 60’erne og 70’erne voksede utilfredsheden med systemet i Grønland, og den 29. november 1978 vedtog Folketinget lov nr. 577 – Hjemmestyreloven. Nu fik Grønland sit eget parlament, Landstinget, og en regering, Landsstyret. Under Hjemmestyret blev en helt masse ansvarsområder flyttet fra Danmark til Grønland. Nogle af de første var ansvaret for skatteinddrivning, kulturområdet, socialområdet og folkekirken i Grønland.

Ifølge filmen Sumé – Lyden af en revolution spillede rockbandet Sumé en vigtig rolle i tilblivelsen af det det grønlandske hjemmestyre. Men hvordan kan det give mening at tale om at fire unge studerende kan påvirke så væsentlig en politisk proces ved at spille rockmusik?

For at forstå det, er man nødt til at kigge nærmere på begrebet magt.

Magt er et helt centralt begreb når man skal prøve at forstå hvorfor et samfund udvikler sig i en bestemt retning. En ting er at kigge på hvilke aktører i samfundet der skaber udvikling. Hvilken magt har de, og hvordan bruger de den?

Aktørernes mulighed for at påvirke samfundets udvikling kan ikke forstås alene ved at kigge på dem selv. Der er nogle overordnede rammer i samfundet som aktørerne handler inden for. Hvis man skal forstå hvorfor et samfund har udviklet sig på en bestemt måde, må man også tage disse strukturer med i betragtning.

Foto fra Sumé - Lyden af en revolution

Man kan tale om magtens fem dimensioner hvoraf de tre handler om aktører og to om struktur.

Direkte magt er, ifølge teoretikeren Robert Dahl, når en aktør får den anden aktør til at gøre ting han ellers ikke ville have gjort. Magten er målrettet og medfører en ændret adfærd hos den aktør magten bliver udøvet mod. Folketinget kan vedtage love som alle i Danmark skal følge. Forældre udøver direkte magt over deres børn når de eksempelvis giver dem faste sengetider.

Indirekte magt foregår mere skjult end den direkte magt, ofte ved at begrænse valgmulighederne. Det kan være embedsmænd der styrer hvilke sager der ender på politikernes bord, eller begrænser de valgmuligheder politikerne præsenteres for. Det kan også være magtfulde personer og organisationer der forsøger at styre den offentlige dagsorden for at fremme egne interesser.

Bevidsthedskontrollerende magt er en særlig form for indirekte magt hvor det lykkes magtudøveren at udviske modsætningsforholdet til den anden aktør og således påvirke deres handlinger. Det kan for eksempel være virksomhedsejeren der overtaler medarbejderne til ikke at kræve lønforhøjelser fordi de alle har et fælles mål om at sikre virksomhedens overlevelse.

Strukturel magt er ikke bundet op på bestemte aktører, men udgøres af nogle overordnede strukturer i samfundet der sætter rammerne for og begrænser aktørernes handlemuligheder. Typisk bruges den strukturelle magt til at belyse nogle magtstrukturer i samfundet der betyder at folk har ulige muligheder alt efter deres position i samfundet. En ejer af en stor virksomhed har nogle muligheder i livet som en murerarbejdsmand ikke har, uanset om virksomhedsejeren aktivt og målrettet bruger denne magt. For eksempel tilgodeses erhvervslivet i mange politiske beslutninger fordi landet har brug for virksomhederne til at drive den økonomiske udvikling. Den strukturelle magt opfattes som statisk da de enkelte individer kun har begrænset mulighed for at påvirke magtstrukturerne i samfundet.

Diskursiv magt er derimod en langt mere dynamisk opfattelse af magtstrukturerne i samfundet. Den strukturelle magt kan alene ikke forklare hvorfor nye bevægelser og nye grupper pludselig får øget magt. Når man taler om diskursiv magt, opfatter man magtstrukturerne i samfundet som værende under konstant forandring. Magtrelationerne påvirkes hele tiden af den måde vi tænker og taler om tingene på.

Diskursteoretikerne Ernesto Laclau og Chantal Mouffe opfatter sproget og sproglige ytringer som en politisk magt-arena hvor der kæmpes om at styre diskursen, altså den måde der tales og tænkes om virkeligheden på. Sproget skaber vores opfattelse af virkeligheden. Ifølge Laclau og Mouffe har et begreb som “grønlandsk” i sig selv ikke nogen betydning. Magten består i at styre hvad folk forbinder med begrebet “grønlandsk”. Denne magtkamp kan foregå som en bevidst kamp mellem aktører. I Danmark har der gennem de seneste år eksempelvis hersket en langstrakt diskursiv magtkamp mellem Dansk Folkeparti og De Radikale om hvad det vil sige at være “dansk”. Men den kan også foregå på et mere ubevidst niveau hvor magtudøvelsen bare finder sted gennem den måde vi taler om tingene uden, at vi egentlig tænker over det. Dermed er vi alle med til at udøve magt gennem vores ytringer uden at vi er bevidste om det. Eller som den franske filosof Michel Foucault har sagt:

People know what they do; frequently they know why they do what they do; but what they don’t know is what they do does.

Sociale bevægelser

Danmark og Grønland er demokratiske samfund hvor borgerne kan gøre deres politiske indflydelse gældende ved at stemme ved valg og dermed vælge de politikere de mener, bedst repræsenterer deres holdninger. Men der findes flere forskellige former for politisk deltagelse end blot at stemme.

Beslutningerne hos de politiske magthavere træffes ikke i en osteklokke. Det politiske system påvirkes af krav, ønsker og forventninger fra omgivelserne.

Som enkeltperson kan man aktivt gøre en indsats for at ens holdninger bliver hørt. Det kan man eksempelvis gøre ved at deltage i demonstrationer, skrive læserbreve, gå til borgerhøringer eller deltage i debatter på sociale medier.

Man kan også gå sammen med andre der deler ens holdninger. Det kan man gøre i et politisk parti, en interesseorganisation eller en græsrodsbevægelse.

Et politisk parti har holdninger til en lang række forskellige politikområder, typisk båret af en overordnet ideologisk tilgang til hvordan samfundet bør indrettes.

Interesseorganisationer har er et langt snævrere politiske interessefelt.

Græsrodsbevægelser, aktionsgrupper eller sociale bevægelser arbejder typisk for at fremme én bestemt sag, men har ikke den samme formelle struktur som en interesseorganisation.

Sociale bevægelser kan analyseres på 3 niveauer:

  • Makroniveau ser på de politiske og økonomiske forhold i samfundet der har betydning for bevægelsernes opståen og udvikling.
  • Mikroniveau belyser de individuelle forhold der får folk til at gå ind i en social bevægelse og på bevægelsens evne og kapacitet til at mobilisere folk
  • Det interaktive niveau undersøger den sociale bevægelses interaktion med det formelle politiske system.

Alle tre film i dette undervisningsmateriale er interessante fra et magtperspektiv. Filmen Lykkelænder ironiserer over nogle af de diskursive magtstrukturer der fortsat findes i det dansk-grønlandske forhold, mens hovedpersonerne i Håbets Ø både er underlagt en form for direkte magtanvendelse når de er afhængige af om Alcoa vælger at åbne et aluminiumsværk ved Maniitsoq, men også er underlagt nogle mere skjulte magtstrukturer såsom de begrænsede valgmuligheder inden for job og uddannelse i Maniitsoq. I filmen Sumé – Lyden af en revolution fortæller medlemmerne af bandet og deres politiske støtter hvordan de brugte musikken til at skabe forandringer i det grønlandske samfund, og fans af bandet fortæller hvad musikken betød for dem, og hvordan den har påvirket deres liv.

Tidslinje

Her kan du se en tidslinje over Grønlands historie

Fakta om Grønland

Her kan du blive klogere på Grønland

Foto fra Sumé - Lyden af en revolution

Foto fra Lykkelænder

Klistermærke fra Uran-nejtak kampagnen

opgavermagttilatforandre

Opgaver - Magt til at forandre

<h4>Opgaver - Sumé</h4>

Opgaver - Sumé

Her finder du opgaverne under emnet Magt til at forandre til filmen Sumé - Lyden af en revolution

<h4>Opgaver - Lykkelænder</h4>

Opgaver - Lykkelænder

Her finder du opgaverne under emnet Magt til at forandre til filmen Lykkelænder

<h4>Opgaver - Håbets Ø</h4>

Opgaver - Håbets Ø

Her finder du opgaverne under emnet Magt til at forandre til filmen Håbets Ø

spacersmall

LEVENDE GRØNLAND

Levende Grønland er skabt i et samarbejde mellem Bullitt Film, Ánorâk Film, Det Grønlandske Hus i København og tekstforfatter Martine Lind Krebs.

KONTAKT

Det Grønlandske Hus i København
Løvstræde 6
1152 København K

Ring eller skriv til os på: +45 33 91 12 12
skole@sumut.dk