Levende Grønland
i mediefag

Genremæssigt og i deres brug af virkemidler adskiller Levende Grønlands tre film sig meget fra hinanden. Det er derfor interessant at beskæftige sig med dem i mediefag.

Inuitter har været fokus for dokumentarfilm lige siden den allerførst lange dokumentar, Robert J. Flahertys film Nanook of the North, fra 1922. Men i stedet for at være den udenforstående filmproducents hyldest til den ’ædle vilde’ sætter filmene i dette materiale hver især spørgsmålstegn ved de etablerede forståelser om grønlændere.

Sumé – Lyden af en revolution (Ánorâk Film, instr. Inuk Silis Høegh, 2014) er en musikdokumentar om det grønlandske rockband Sumé der som de første indspillede sange på grønlandsk. Filmen er baseret på historiske optagelse, gamle hjemmeoptagelser og nyindspillede interviews med bandets medlemmer, producenter og fans.

Lykkelænder (Kran Film Collective/Tambo Film, instr. Lasse Lau, 2018) er en kunstnerisk dokumentarfilm som gennem en række tableauer har til formål at udfordre de fordomme og myter som forholdet mellem Danmark og Grønland er præget af.

Håbets Ø (Blåst Film, instr. Sturla Pilskog og Sidse Torstholm Larsen, 2019) er filmet i byen Maniitsoq og følger tre personers udvikling gennem længere tid, alt imens Maniitsoq venter på et lovet storskalaprojekt som skal sætte gang i erhvervsudviklingen.

Materialet er delt op i fem temaer:

Under temaet Dokumentargenren stiller vi skarpt på dokumentarfilmsgenren og dens undergenrer.

I Filmiske virkemidler arbejder vi helt ned i de filmiske detaljer.

I Dramaturgi kigger vi på hvordan historien er skruet sammen.

Temaet Musik i film går i dybden med musik som et virkemiddel.

Og temaet Målgrupper, segmenter og distribution udforsker det der sker uden for filmens klipperum når den skal ud til publikum.

God fornøjelse!