lærervejledning
Introduktion til Levende Grønland - samfundsfag
Grønland har sin egen nationale identitet, men udgør samtidig et Rigsfællesskab med Danmark og Færøerne. Landet er gået fra at være en dansk koloni til at få gradvist mere selvbestemmelse med indførelsen af hjemmestyre i 1979 og selvstyre i 2009.
Hvilke begivenheder og samfundsmæssige strømninger førte til det grønlandske ønske om øget selvbestemmelse? Hvilke strømninger har indflydelse den nationale grønlandske identitet i dag? Hvordan adskiller socialiseringen i Grønland sig fra Danmark og andre lande?
Det er nogle af de spørgsmål der rejses i de tre film i dette undervisningsmateriale.
Håbets Ø (2019) følger gennem otte år tre borgere i byen Maniitsoq og skildrer hvordan deres liv formes i en periode hvor byen næsten er gået i stå mens den venter på store internationale investeringer.
Sumé – Lyden af en revolution (2014) beskriver tiden op til etableringen af Grønlands Hjemmestyre hvor det grønlandske rockband Sumé som de første indspillede sange på grønlandsk. Deres politiske sange var med til at antænde en gnist hos grønlænderne der i stigende grad krævede medbestemmelse og frihed.
Lykkelænder (2018) er en kunstnerisk, refleksiv dokumentar der ironiserer over danskernes manglende viden om det moderne Grønland. Filmen rejser et spørgsmål om hvorvidt danskernes syn på Grønland og grønlænderne den dag i dag er farvet af historien som kolonimagt og koloni, som dermed fremstiller og reproducerer et skævt magtforhold mellem de to nationer?
Hver især bidrager filmene til en forståelse af det moderne Grønland. Et samfund der har kæmpet for øget selvbestemmelse i mere end 40 år, men fortsat bærer præg af tiden som dansk koloni. Et samfund der kan virke isoleret når man bor i en lille by som Maniitsoq der ligger afsondret fra omverdenen, men samtidig et samfund der indtager en stadig mere central position i den globale verden.
Fagligt indhold
- Identitetsdannelse og socialisering
- Social differentiering og kulturelle mønstre i Grønland som eleverne herefter kan sammenligne med Danmark
- Magtbegreber herunder diskursiv magt
- Politiske beslutningsprocesser og sociale bevægelser
- Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
Nogle af filmene er mere oplagte at bruge end andre til de forskellige dele af det faglige indhold.
Håbets Ø kan først og fremmest bruges til at illustrere identitetsdannelse, socialisering, social differentiering og kulturelle mønstre.
Sumé – Lyden af en revolution giver indblik i hvordan national identitet kan vækkes til live, og den diskursive magt der kan ligge i musik. Det vil være oplagt i forlængelse af filmen at analysere den sociale bevægelse der opstod i kølvandet på Sumé, og hvordan denne sociale bevægelse medvirkede til så gennemgribende en samfundsforandring som indførelsen af det grønlandske hjemmestyre.
Udvalgte klip fra filmen Lykkelænder kan bruges til at supplere de to øvrige film og belyse kulturelle mønstre, forskellige magtbegreber samt identitetsskabelse, herunder fordomme og stereotyper.
