M
nationalidentitet

National identitet

Hvor kommer du fra? Det spørgsmål har du sikkert ofte fået når du er ude at rejse. Du har sikkert også selv stillet det til andre.

Af Martine Lind Krebs

Vores nationale identitet er noget af de mest grundlæggende vi bruger til at kategorisere os selv og andre med. Men hvad betyder det egentlig?

Nation er et begreb for et menneskeligt fællesskab der bebor et hjemland, og som føler solidaritet med hinanden. En nation er ikke det samme som en stat – for begrebet stat beskriver en politisk enhed med fastlagte grænser. En nation kan godt være statsløs (fx Palæstina), og en stat kan godt have flere nationer (fx Spanien). I Danmark følges grænserne for staten og nationen nogenlunde ad selv om der er flere minoriteter i Danmark. Så taler man om en nationalstat.

Man kan godt kalde Grønland en nation, men da Grønland politisk set er flettet sammen med Danmark i Rigsfællesskabet, taler man ikke om en grønlandsk stat eller en grønlandsk nationalstat.

Den engelske historiker Benedict Anderson (1936-2015) har i en berømt definition kaldt nationen for et forestillet fællesskab. Han kalder fællesskabet forestillet fordi vi ikke kender alle medlemmerne af nationen personligt, men vi forestiller os at vi deler noget med de andre. Nationer er noget vi opfinder – eller forestiller os. Det kaldes en social konstruktion. Men ifølge Anderson betyder det ikke at nationen ikke er virkelig. Faktisk er nationen så virkelig at nogle mennesker er villige til at gå i krig og dø for at forsvare den.

Anderson understreger også at nationen altid har grænser. Vi kan ikke forestille os et nationalt fællesskab hvis vi ikke har en modsætning. Vores nationale identitet afhænger af at der er nogle mennesker på den anden side af nationens grænser: Tyskere, svenskere eller andre. Man taler ofte om at vi bruger forestillingen om os og dem til at afgøre vores nationale identitet.

Man kan forestille sige at dette modsætningsforhold har haft betydning for rockbandet Sumé. Bandets medlemmer startede bandet mens de boede i Danmark for at tage deres uddannelser og havde mulighed for at betragte Grønland som en nation udefra og i modsætning til Danmark.

Noget af det der kendetegner en nation, er at medlemmerne af den har fælles historie. På den måde kan man forstå nationen som en form for erindringsfællesskab. (Se afsnittet under Erindringer) Det vil sige at en gruppe mennesker fortolker deres fortid på en fælles måde – eller i hvert fald en måde som de opfatter som fælles. Der vil dog altid være plads til forskellige fortolkninger og forandringer over tid. Nationen og dens historiebevidsthed skal ikke forstås som en statisk konstruktion.

De mest gængse fortolkninger af fortiden kalder man for grundfortællinger. Det er en slags stereotype fortællinger som er velkendte blandt medlemmerne af et erindringsfællesskab. Det kan både være fortællinger om én selv som gruppe eller om de andre. Grundfortællingerne ændrer sig over tid, og nogle gange kommer der nye fortællinger til som udfordrer de gamle.

Foto fra Lykkelænder

For eksempel er én af grundfortællingerne om grønlændere at de er fordrukne eller sociale tabere som det er synd for. En anden grundfortælling er at grønlænderne er ædle vilde der lever i pagt med naturen sådan som de har gjort det i tusindvis af år. Begge grundfortællinger er diskriminerende på hver sin måde, og filmen Lykkelænder er et forsøg på at gøre op med dem.

Foto fra Lykkelænder

Et flertal blandt den grønlandske befolkning håber på grønlandsk selvstændighed i fremtiden. Se meningsmåling fra 2016 her.  Ønsket om selvstændighed er især drevet af følelsen af national identitet – at den grønlandske nation burde være sammenfaldende med grænserne for en grønlandsk stat. Dette ønske om selvstændighed er et underliggende tema for filmen Håbets Ø – der er en fortælling om tre menneskers håb og drømme for fremtiden – både deres rent personlige, men også for deres lokalsamfund og for deres land.

Medlemmerne af rockbandet Sumé mødtes mens de studerede i Danmark. Foto: Susanne Mertz

Tidslinje

Her kan se se en tidslinje over Grønlands historie

Fakta om Grønland

Her kan du blive klogere på Grønland

opgavernationalidentitet

Opgaver - national identitet

<h4>Opgaver til Sumé</h4>

Opgaver til Sumé

Her finder du opgaverne inden for emnet National identitet til filmen Sumé - Lyden af en revolution

<h4>Opgaver til Lykkelænder</h4>

Opgaver til Lykkelænder

Her finder du opgaverne inden for emnet National identitet til filmen Lykkelænder

<h4>Opgaver til Håbets Ø</h4>

Opgaver til Håbets Ø

Her finder du opgaverne inden for emnet National identitet til filmen Håbets Ø

spacermedium

LEVENDE GRØNLAND

Levende Grønland er skabt i et samarbejde mellem Bullitt Film, Ánorâk Film, Det Grønlandske Hus i København og tekstforfatter Martine Lind Krebs.

KONTAKT

Det Grønlandske Hus i København
Løvstræde 6
1152 København K

Ring eller skriv til os på: +45 33 91 12 12
skole@sumut.dk