M
nationalidentitet

National identitet

Hvad er forskellen på danskere, færinger og grønlændere? Og hvorfra kommer forskellene imellem os?

Af Asger Lind Krebs

Selvom vi alle er individer der skaber vores egen unikke identitet gennem en lang række socialiseringsprocesser, har man i et samfund også en lang række ting man gør på samme måde fordi et sæt fælles normer, værdier, traditioner mm. er blevet overført fra generation til generation. Man kalder det et kulturelt fællesskab.

Man kan godt indgå i flere forskellige kulturelle fællesskaber hvor man opfører sig på en måde med familien, på en anden måde i skolen og på en tredje måde i håndboldklubben.

Ofte vil man definere det kulturelle fællesskab ud fra hvordan det adskiller sig fra andre fællesskaber.

I sociologien skelner man mellem det beskrivende kulturbegreb og det dynamiske kulturbegreb.

Det 'beskrivende kulturbegreb' bruges til at beskrive et sæt fællestræk der gælder for personerne i en gruppe, og som kan bruges til at forklare hvorfor personerne i denne gruppe gør som de gør. Sådan fællestræk kan være: grønlandsk, dansk, færøsk eller ung. En kulturs fællestræk bringes videre fra generation til generation. En kultur kan ændre sig over tid, men det går meget langsomt.

Det 'dynamiske kulturbegreb' fokuserer på at kultur dannes i mødet mellem mennesker, og derfor er kulturer under konstant forandring.

Kulturbegrebet kan bruges af folk der selv tilhører den beskrevne gruppe. Det kan eksempelvis være i et nationalt fællesskab hvor man har en fælles national identitet der går på tværs af økonomiske, politiske og sociale skel i samfundet.

Det er ofte i mødet med andre kulturer man bliver særligt bevidst om at man tilhører en bestemt national kultur. Det er nemmere at forstå de særlige værdier og egenskaber der kendetegner ens egen kultur, i sammenligningen med andre.

Foto fra Håbets Ø

Nationalisme

Det kulturelle fællesskab i en nation kaldes nationalisme. Nationalisme kommer til udtryk når man hepper på sit land ved en fodboldkamp og synger med på nationalsangen, men nationalismen er også til stede i helt små hverdagshandlinger som når vi tjekker vejrudsigten for lige netop “vores” land.

Det er ofte oppe til debat hvad det egentlig vil sige at være “dansk”, “grønlandsk” eller noget tredje. I Grønland er brugen af det grønlandske sprog ofte til debat. Debatten handler blandt andet om hvorvidt beherskelsen af det grønlandske sprog er knyttet sammen med identiteten som grønlænder.

Debattens parter kan groft deles op i dem der mener at grønlandskhed er noget man fødes med hvor det grønlandske sprog og historie har været en central del af ens opvækst. Det kaldes i sociologien for stamtavlestrategien.

På den anden fløj finder man tilvalgsstrategien. Ifølge den er man grønlandsk hvis man selv føler sig grønlandsk. Det vil altså sige at man selv kan vælge om man er grønlandsk eller ej. Imellem disse to poler findes en række andre definitioner af hvad det vil sige at være grønlandsk.

Fordomme

Foto fra Lykkelænder

Kulturbegrebet kan også bruges til at beskrive en gruppe man ikke selv er del af. Ofte opstår en række fordomme og stereotyper. Fordomme kan både være positive og negative, men de negative er mest udbredte.

Fordommene er med til at putte folk i kasser. Man har en masse idéer om en bestemt gruppe mennesker. Fordommene kan være til stede, selvom man kun har mødt få eller slet ingen fra denne gruppe.

Mennesker er meget nuancerede og skabt af en lang kæde af socialiseringsprocesser, men fordomme om mennesker er typisk meget forsimplede. Gennem fordomme opfattes mennesker ofte som stereotyper.

“Unge i dag er meget selvoptagede”, “Københavnere er sådan nogle smarte nogen”, “danskere er arrogante”, “grønlændere er fordrukne og dovne” er alle sådanne fordomsfulde og stereotype udsagn som unge, københavnere, danskere eller grønlændere ikke vil kunne genkende sig selv i.
Når man bruger fordomme om andre grupper, er det ofte fordi, det er med til at definere den gruppe man selv tilhører. Når en ældre dame for eksempel siger at unge i dag er selvoptagede, får hun samtidig beskrevet sin egen generation som værende mere social og tolerant.

Filmen Lykkelænder tager udgangspunkt i en række fordomme og stereotype fremstillinger af grønlændere og giver dem et tvist for at vise hvor langt fra virkeligheden de egentlig er. Filmen bruger humor og ironi til at komme bag nogle af fordommene og forestillingerne om grønlændere.

Nationalstat og selvstændighed

En nation er noget andet end en nationalstat. En nation er et kulturelt fællesskab med en klar fælles identitet der bygger på en fælles historie, sprog og traditioner. En nation vil ofte være knyttet til et bestemt geografisk område, men ikke nødvendigvis til en nationalstat. En nationalstat er en selvstændig politisk enhed under en fælles regering. I Danmark er der en tæt sammenhæng mellem den danske nationalstat og befolkningens nationale identitet. Man kan godt kalde Grønland en nation, men da Grønland politisk set er flettet sammen med Danmark i Rigsfællesskabet, taler man ikke om en grønlandsk stat eller en grønlandsk nationalstat.

Et flertal blandt den grønlandske befolkning håber på grønlandsk selvstændighed i fremtiden. Se meningsmåling fra 2016 her. Ønsket om selvstændighed er især drevet af følelsen af nationalisme – at den grønlandske nation burde være sammenfaldende med grænserne for en grønlandsk stat.

Filmen Sumé – Lyden af en revolution fortæller ikke blot historien om det største rockband i Grønlands historie. Den kommer også med en række udtalelser om, hvad det vil sige at være grønlænder, i 1970’erne og i dag.

Ønsket om selvstændighed er også et underliggende tema for filmen Håbets Ø – der er en fortælling om tre menneskers håb og drømme for fremtiden – både deres rent personlige drømme, men også drømmene for deres lokalsamfund og land.

Tidslinje

Her kan se se en tidslinje over Grønlands historie

Fakta om Grønland

Her kan du blive klogere på Grønland

Foto fra Sumé - Lyden af en revolution

opgavernationalidentitet

Opgaver - National identitet

<h4>Opgaver - Sumé</h4>

Opgaver - Sumé

Her finder du opgaverne inden for emnet National identitet til filmen Sumé - Lyden af en revolution

<h4>Opgaver - Lykkelænder</h4>

Opgaver - Lykkelænder

Her finder du opgaverne inden for emnet National identitet til filmen Lykkelænder

<h4>Opgaver - Håbets Ø</h4>

Opgaver - Håbets Ø

Her finder du opgaverne inden for emnet National identitet til filmen Håbets Ø

spacermedium

LEVENDE GRØNLAND

Levende Grønland er skabt i et samarbejde mellem Bullitt Film, Ánorâk Film, Det Grønlandske Hus i København og tekstforfatter Martine Lind Krebs.

KONTAKT

Det Grønlandske Hus i København
Løvstræde 6
1152 København K

Ring eller skriv til os på: +45 33 91 12 12
skole@sumut.dk