Erindringer

Kender du det når din ven husker noget helt andet fra én af jeres fælles oplevelser end du gør?

Af: Martine Lind Krebs

Mennesker husker forskelligt. Noget som din hjerne har hæftet sig ved, har din vens hjerne måske bare filtreret fra. Måske er I slet ikke enige om hvordan noget fandt sted. Og hvordan finder man så frem til sandheden?

Et menneskes erindring er som en rodekasse. Vi husker kun dele af det der er sket. Måske erindrer vi noget som vi kun har fået fortalt. Eller måske erindrer vi noget som aldrig har fundet sted.

Vores erindringer ændrer sig også med tiden. De farves af vores liv i dag og af de fortolkninger vi i dag ser på verden med. Når de grønlændere der som unge sang med på Sumés sange, husker tilbage på det opblussende krav af selvbestemmelse, så erindrer de det fra en nutidig virkelighed hvor først hjemmestyre og senere selvstyre i Grønland er blevet en realitet.

Historiebevidshed

I historiefaget undersøger man menneskers historiebevidsthed. Den defineres ved samspillet mellem menneskers fortidsfortolkninger, samtidsforståelse og fremtidsforventninger. Som mennesker fortolker vi fortiden for at forstå vores nutid, og i denne proces udvikler vi forventninger til fremtiden. Historiebevidsthed handler om at forstå at alle mennesker er både historieskabte – altså påvirket af de historiske begivenheder omkring dem, men også historieskabende – vi er med til at skabe vores egen og samfundets fremtid.

(Frit efter Færk, 2016)

Erindringer kan deles op i to typer: selvbiografiske erindringer og kollektive erindringer. Hvor selvbiografiske erindringer handler om en persons eget liv, er kollektive erindringer en gruppes fælles hukommelse.

Den franske sociolog og filosof Maurice Halbwachs (1877-1945) mente at erindring altid er en social aktivitet. At alle erindringer – selv vores allermest personlige – har en social dimension. Når vi tænker tilbage på en barndomsminde, er vores erindring i virkeligheden blandet sammen med de historier vores forældre har fortalt, gamle billeder og måske film vi har set.

Erindringsfællesskaber

Det er i samværet med andre mennesker vi fortolker og konstruerer vores erindringer. Dette kaldes erindringsfællesskaber. Et erindringsfællesskab er en gruppe af mennesker der har en oplevelse af at de deler erindringer og fortolkninger af en fælles fortid. Måske er deres erindringer slet ikke så ens som de tror – pointen er at de oplever dem som fælles. Der kan godt være konkurrerende erindringer inden for et erindringsfællesskab – vi er alle individer med selvstændig tankegang, men samtidig er vi sociale væsener hvis erindringer påvirkes og formes af de fællesskaber vi identificerer os med.

Som mennesker er vi en del af mange forskellige erindringsfællesskaber. Det kan være fællesskaber baseret på det sted vi bor, den sociale klasse vi kommer fra, vores køn, vores religion eller vores seksualitet.

Fælles erindringer kan også knyttes til et bestemt sted eller en ting. Den franske erindringshistoriker Pierre Nora (f. 1931) har beskrevet erindringssteder som materielle og immaterielle størrelser med et stærkt symbolsk indhold. Med det mener han at erindringssteder kan være både materielle (fx et monument) eller immaterielle (fx en bestemt dato).

Erindringsstederne får deres symbolske betydning når erindringsfællesskaberne bevidst eller ubevidst skaber en fælles fortolkning af fortiden.