Historiebrug

En historie lyder altid forskelligt alt efter hvem der fortæller den. Så hvordan kan vi så vide hvad sandheden er?

Af Martine Lind Krebs

Svaret er at det kan vi ikke. Men vi kan blive klogere ved at kigge på den historiebrug som fortælleren bevidst eller ubevidst gør brug af.

Der er stor forskel på begreberne fortid og historie. Fortiden er alt det der er sket før i tiden. Mens historie er et begreb for de fortællinger vi skaber om fortiden. Når mennesker bruger fortællingerne og forestillingerne om fortiden, kaldes det historiebrug.

Der findes mange forskellige former for historiebrug. Den svenske historiker Klas-Göran Karlsson (f. 1955) har defineret seks former der hver har sin egen funktion.

De seks former for historiebrug

Videnskabelig historiebrug er det som bruges af historikere når de med historiefagets metoder fortolker og forklarer fortiden og sætter den i relation til nutiden og fremtiden. Gads kolonihistoriske værk om Danmark og kolonierne er for eksempel videnskabelig historiebrug.

Eksistentiel historiebrug kan være erindringer eller fortællinger om fortiden som bruges til at skabe fællesskabsfølelse og solidaritet. Det kaldes også identitetsdannende historiebrug. Det er på baggrund af eksistentiel historiebrug at nationer opstår. Når grønlænderne føler sig som et samlet folk, er det fordi de benytter sig af eksistentiel historiebrug.

Moralsk historiebrug bruges til at sætte folk i bestemte roller. Det kan være hyldest af personer for at skabe hæder eller forsoning, eller en oprejsning til personer der i fortiden har været udsat for undertrykkelse. Men moralsk historiebrug kan også være en fordømmelse af personer for deres tidligere handlinger. Det er for eksempel moralsk historiebrug når nogle grønlandske politikere kræver en undskyldning for overgreb i Grønland i fortiden.

Ideologisk historiebrug minder lidt om moralsk historiebrug, men er mere politisk. I den ideologiske historiebrug bruges historien som et argument til at underbygge en politisk opfattelse. Det er for eksempel ideologisk historiebrug når Norges tidligere tilstedeværelse i Grønland i filmen Håbets Ø bruges som et argument for at de burde have haft en stor erhvervsaftale i Grønland i dag.

Ikke-brug er når elementer af fortiden forsøges udslettet eller bliver glemt. For eksempel kan man kalde det en ikke-historisk historiebrug da Grønland besluttede at fjerne den dobbeltsprogede navngivning af alle steder. Tidligere kunne man kalde Grønlands hovedstad for både Nuuk og Godthåb, men det ændrede det grønlandske Stednavneudvalg i 1996 så navnet Godthåb og alle andre tilsvarende danske stednavne blev droppet. Heri ligger der selvfølgelig også en ideologisk historiebrug idet man kan sige at det var de kolonialistiske navne der blev fjernet.

Underholdende og kommerciel historiebrug kender vi for eksempel fra film, tv-serier, reklamer og computerspil hvor historien bruges til at underholde eller sælge. For eksempel benytter forfatteren Kim Leine blandt andet sig af en underholdningsmæssig historiebrug i sine historiske romaner om Grønland hvor han opdigter en handling på baggrund af faktiske historiske begivenheder.

Se skema over de forskellige former for historiebrug

De seks former for historiebrug udelukker ikke hinanden, og fortællinger om fortiden kan godt trække på flere forskellige former for historiebrug samtidig.

Nutid - fortid og fremtid

Som mennesker trækker vi tråde til fortiden for at forstå vores nutid, og i denne proces udvikler vi også forventninger til fremtiden. Dette samspil kalder man historiebevidsthed. Historiebevidsthed handler om at forstå at alle mennesker er både historieskabte – altså påvirkede af de historiske begivenheder omkring dem, men også historieskabende – vi er med til at skabe vores egen og samfundets fremtid. Man kan sige at mennesket bærer tiden og dermed det historiske i sig selv.