M
dokumentargenren

Dokumentargenren

Inuitter er noget der har fascineret dokumentarister lige siden genren opstod, og Grønland er ikke nogen undtagelse.

Af Martine Lind Krebs

Verdens allerførste lange dokumentarfilm var en film om en canadisk inuitfamilie fra 1922. Den hedder Nanook of the North og er produceret af Robert Flaherty i 1922 som en hyldest til naturmennesket.

Der findes rigtig mange dokumentarfilm om Grønland, men langt de fleste er produceret af danske eller udenlandske producenter. I de senere år er der dog kommet skub i en grønlandsk filmbranche, og der bliver nu produceret flere og flere dokumentarfilm af grønlandske producenter.

Plakat fra Nanook of the North af Robert J. Flaherty

En dokumentarfilm beskæftiger sig med virkeligheden og skildrer personer, miljøer eller begivenheder som har fundet sted. Det betyder ikke at en dokumentarfilm nødvendigvis fortæller sandheden. Dokumentarfilm vil altid være virkeligheden set gennem et andre par øjne end ens egne.

Dokumentargenren har mange forgreninger. Man skelner mellem journalistiske dokumentarer der baseres på research og klare fakta, og filmiske dokumentarer som har en kreativ tilgang til deres bearbejdning af virkeligheden.

Efterhånden er der opstået (mindst) seks undergenrer inden for dokumentarfilm, men ofte er dokumentarfilmene en sammenblanding af flere genrer.

Fakta-kontrakten

Fælles for dokumentarfilm er at de er bygget op over en grundlæggende fakta-kontrakt mellem dokumentarens afsender og modtager. Dokumentarfilmen sender et signal om at det den beskriver, sker i virkeligheden. Det kaldes autenticitetsmarkører. Autenticitetsmarkører kan være brug af mange forskellige virkemidler, fx:

  • Voice over, tekstskilte og grafik – der forklarer sammenhænge og personers navne, titel osv.
  • Arkivmateriale – for eksempel gamle tv-optagelser og hjemmevideoer.
  • Interviews med kilder. Det kan også være videodagbøger.
  • Håndholdt kamera og point of view – hvor man har en oplevelse af at se gennem øjnene på hovedpersonen.
  • On-location-optagelser og dækbilleder – der viser det miljø hvor begivenheden fandt sted.
  • Rekonstruktioner – hvor virkelige begivenheder er forsøgt genskabt.
  • Nogle gange ser man at medvirkende eller dokumentaristen selv henvender sig direkte til seerne, og dermed bryder gennem den usynlige barriere mellem film og tilskuer. Det kaldes man brud på den fjerde væg. Det bruges især i den refleksive dokumentar.

Tidslinje

Her kan du se en tidslinje over Grønlands historie

Fakta om Grønland

Her kan du blive klogere på Grønland

Se også denne film på 17 min. om de væsentligste filmbegreber og terminologi produceret af Anders Christensen.

 

opgaverdokumentargenren

Opgaver - Dokumentargenren

<h4>Opgaver - Sumé</h4>

Opgaver - Sumé

Her finder du opgaverne inden for emnet Dokumentargenren til filmen Sumé - Lyden af en revolution

<h4>Opgaver - Lykkelænder</h4>

Opgaver - Lykkelænder

Her finder du opgaverne inden for emnet Dokumentargenren til filmen Lykkelænder

<h4>Opgaver - Håbets Ø</h4>

Opgaver - Håbets Ø

Her finder du opgaverne inden for emnet Dokumentargenren til filmen Håbets Ø

spacermedium

LEVENDE GRØNLAND

Levende Grønland er skabt i et samarbejde mellem Bullitt Film, Ánorâk Film, Det Grønlandske Hus i København og tekstforfatter Martine Lind Krebs.

KONTAKT

Det Grønlandske Hus i København
Løvstræde 6
1152 København K

Ring eller skriv til os på: +45 33 91 12 12
skole@sumut.dk