Socialisering og ulighed

Det er gennem samvær med andre man skaber sin identitet og bliver til den man er. Det kaldes socialisering.

Af Asger Lind Krebs

Foto fra filmen Håbets Ø

Vores socialisering foregår hele livet, men de mest fundamentale byggesten i vores identitet lægges i vores barndom og ungdom.

Socialisering foregår på flere niveauer. Først og fremmest påvirkes man af de nærmeste sociale relationer – ens forældre, søskende og andre man vokser op med. Det er den primære socialisering.

Men det er ikke kun den nærmeste familie der har betydning for identitetsskabelsen. I både Danmark og Grønland går langt de fleste børn i daginstitution allerede fra før de er fyldt et år. Senere går de i skole, SFO eller andre fritidstilbud. Her lærer børnene blandt andet at indgå som en del af en større gruppe. Det er den sekundære socialisering.

Den såkaldte sommerfuglemodel viser, hvordan børn skaber deres identitet både gennem den primære og den sekundære socialisering. (Frit efter Dencik og Jørgensen, 1999)

Identitet

Det er ikke alle dele af ens personlighed eller identitet der er lige foranderlige. Inden for sociologien opdeler man ofte menneskers identitet i fire niveauer:

• Jeg-identiteten: Kerneidentiteten er den del af ens identitet der er mindst foranderlig. Den er sammensat af ens genetiske arv og erfaringer fra den tidligste barndom.
• Den personlige identitet kan forandre sig over tid og er styret af ens valg af eksempelvis uddannelse, politiske holdninger eller adfærd.
• Den sociale identitet beskriver hvordan andre mennesker opfatter en. Ofte opfatter familie, venner og klassekammerater en forskelligt. Det påvirker ens opførsel, og ens identitet kan derfor ændre sig alt efter hvem man er sammen med.
• Den kollektive identitet skaber en følelse af at høre til i en bestemt gruppe. Der skabes et fællesskab hvor man deler normer og værdier og adfærd. Man kan godt have flere kollektive identiteter, fx gymnasieelev, håndboldspiller og medlem af et band.
  
  

Jo tættere man er på kernen af ens identitet, jo mindre foranderlig er identiteten. (Frit efter Beyer og Frederiksen, 2017)

For at forstå hvordan identitet skabes og forandres, er det ikke nok kun at kigge på de direkte sociale relationer. Også samfundet spiller en stor rolle for hvem vi er.

Et samfund kan være præget af bestemte normer, værdier og måder at leve på, ligesom der kan være stor forskel på levestandarden.

De miljøer og personer man påvirkes af, behøver ikke kun at begrænse sig til ens nærmiljø.  Ifølge den engelske sociolog Anthony Giddens har den digitale udvikling stor betydning for vores socialisering. Tidligere var vi i langt højere grad styret af traditioner. Man gjorde ting fordi: “sådan har vi altid gjort”. Man overtog måske sine forældres gård eller butik, opdrog sine børn som man selv var opdraget osv.

I dag accepterer vi ikke traditionerne uden videre. Giddens taler om det senmoderne samfund eller informationssamfundet hvor man kan kommunikere uafhængig af tid og sted. Man kan læse nyheder på nettet om hvad der sker i Japan, tale i mobiltelefon med en ven i Australien eller blande sig i en debat på Facebook med mennesker man aldrig har mødt. Gradvis begynder man måske at lægge mindre vægt på det ens forældre siger og mener.

Samtidig vil man spejle sig i sine omgivelser når man skal træffe store beslutninger. Giddens taler om øget refleksivitet i samfundet.
Ifølge Giddens medfører informationssamfundet en aftraditionalisering og en individualisering af samfundet fordi vi træffer langt flere individuelle valg end man gjorde tidligere. Det kan både give en følelse af større frihed og større utryghed når ens livsvalg ikke længere er styret af traditioner.

I Grønland skete aftraditionaliseringen og moderniseringen meget hurtigt. Efter i århundreder at have været et fangersamfund der fortrinsvis boede i små bygder langs med kysten, blev befolkningen op gennem 1950’erne, 60’erne og 70’erne centraliseret i større byer, og fangst blev erstattet af fiskeri. Læs om moderniseringsplanerne G50 og G60 i tidslinjen her.

Ulige muligheder

Den primære socialisering i børneårene spiller en stor rolle for hvordan mennesker klarer sig senere i livet. Det kalder man social arv. Social arv opdeles i positiv social arv hvor man eksempelvis ser at børn af veluddannede forældre ofte klarer sig godt i skolen.

Negativ social arv begrænser derimod børnenes muligheder fordi børnene tager forældrenes negative sociale adfærd med sig videre i livet, eksempelvis har børn af alkoholikere større risiko for at få et alkoholmisbrug senere i livet.

Social arv knyttes ofte sammen med uddannelsesniveau og indkomst. Er du barn af forældre med en lang uddannelse og høj indkomst, er chancen for at du selv får en lang uddannelse og et vellønnet job højere end hvis dine forældre ikke har en uddannelse.

Mange sociologer foretrækker at tale om ulige muligheder frem for 'social arv' for at betone at selvom alle i samfundet ikke har lige gode muligheder for at få en god uddannelse eller et godt helbred osv., har børn mulighed for at bryde med den sociale arv. Det er ikke på forhånd givet, at man eksempelvis bliver alkoholiker selvom ens forældre er det.

Man påvirkes nemlig ikke kun af det hjem man er vokset op i, men også af alle de andre mennesker og miljøer man møder gennem livet.

Mennesker er altså ikke fastlåst i en social arv fordi de også påvirkes af mange andre miljøer som kan spille en mere eller mindre fremtrædende rolle i personens socialisering. Samtidig kan man også selv handle og ændre på tingene hvis de ikke går som de skal.

De fleste kender nok følelsen af at man reagerer på noget, nærmest uden at tænke over det. Det skyldes at vi har nogle indlejrede normer og værdier som vi reagerer ud fra. Den franske sociolog Pierre Bourdieu bruger begrebet habitus til at forklare hvorfor man reagerer, som man gør. Ens habitus skabes gennem opvæksten.

Bourdieu taler om forskellige former for kapital man er blevet udstyret med gennem sin opvækst. Det drejer sig blandt andet om:

• Økonomisk kapital: Indkomst og formue.
• Kulturel kapital: Uddannelse, viden, evne til at begå sig i forskellige sociale sammenhænge mm.
• Social kapital: De ressourcer man kan trække på hos familie, venner og bekendte som kan hjælpe til at forbedre ens position i samfundet.

De forskellige former for kapital kan alle hjælpe med at forbedre ens plads i samfundet, og man kan ombytte og investere en type kapital for at få mere af en anden type kapital. Teorien viser at det er muligt at klare sig godt i uddannelsessystemet hvis man kommer fra et hjem med kulturel kapital, selvom det ikke er et økonomisk rigt hjem. Omvendt vil det være svært at forbedre sin plads i samfundet hvis man hverken har økonomisk, kulturel eller social kapital. Bourdieu har sagt:

The point of my work is to show that culture and education aren't simply hobbies or minor influences. They are hugely important in the affirmation of differences between groups and social classes and in the reproduction of those differences.

I 2006 gav det grønlandske parlament tilladelse til at det amerikanske firma Alcoa måtte opføre et kæmpe stort aluminiumsværk i nærheden af Maniitsoq. I filmen Håbets Ø følger man tre af byens indbyggere mens de venter på at aluminiumsværket skal blive en realitet. Gennem deres historier får man indtryk af hvordan deres muligheder i livet både er påvirket af deres opvækst, men også af den økonomiske udvikling i en globaliseret verden der er afgørende for om Alcoa i sidste ende vælger at bygge aluminiumsværket.