M
dramaturgi

Dramaturgi

Enhver film indeholder tre grundelementer: Præmis, tema og plot.

Af Martine Lind Krebs


Præmissen er det budskab en instruktør eller tilrettelægger ønsker at formidle. Ser man interviewene her på sitet med med instruktørerne til de tre film, vil man opdage at de alle hver især glider af på spørgsmålet om filmens budskab – og fastslår at deres film først og fremmest lægger op til refleksion eller diskussion. Men bevidst eller ubevidst, tydeligt eller utydeligt, så vil der altid være en præmis til stede.

De overordnede emner som en film beskæftiger sig med er dens temaer. Sumé – Lyden af en revolution beskæftiger sig for eksempel med temaer som selvbestemmelse, identitet, sprog, kolonialisme, mens Lykkelænder handler om fordomme og stereotyper, og Håbets Ø handler om fremtidsdrømme, selvstændighed og udvikling.

Plottet er filmens handlingsforløb. De fleste film er bygget op omkring en eller anden form for konflikt som hovedkarakteren skal igennem for at nå frem til et mål. Når man skitserer plottet, skriver man en liste over de vigtigste begivenheder i handlingen.

En film veksler mellem spænding og afspænding. Det kalder man spændingskurver eller filmens dramaturgi. Der findes flere modeller som beskriver hvordan en films dramaturgi kan være bygget op. Berettermodellen opdeler plottet i syv faser som vist på billedet.

Berettermodellen

 

Plot point består af tre faser adskilt af en række vendepunkter som kaldes plot points der beskriver filmens spændingsniveau i en række faser.

Bølgemodellen er en mere nedtonet dramaturgi med opsummeringer og sammenfatninger. Handlingen er ikke nødvendigvis fremadskridende, men snarere undersøgende.

Den cirkulære model består af selvstændige scener der – i modsætning til de andre dramaturgiske modeller – ikke bevæger sig frem mod et mål. Med denne model skal man forestille sig at filmens tema er i midten af cirklen. Filmen belyser så emnet fra forskellige vinkler.

Perlekædemodellen kendes fra nyhedsudsendelser. Her følger det ene indslag efter det andet, uden at være forbundet på nogen måde.

Film benytter sig af forskellige kneb for at holde vores opmærksomhed fast. Det kalder man fremdrift. Der er flere forskellige virkemidler som kan skabe fremdrift i en film:

Konflikten som en hovedkarakter gennemlever er en form for fremdrift. Som seere vil vi gerne vide hvordan personen tackler konflikten, og om det går godt til sidst. Et varsel er en antydning om at der kommer til at ske noget. I Håbets Ø signalerer forårsstemningen for eksempel at personerne går en lysere tid i møde. Forhindringer er benspænd for hovedkaraktererne – de kan både være fysiske ting der kommer i vejen (ydre forhindringer) eller mentale ting (indre forhindringer). En tidsfrist er en effektiv måde at skabe fremdrift på.

Tidslinje

Her kan du se en tidslinje over Grønlands historie

Fakta om Grønland

Her kan du blive klogere på Grønland

opgaverdramaturgi

Opgaver - Dramaturgi

<h4>Opgaver - Sumé</h4>

Opgaver - Sumé

Her finder du opgaverne inden for emnet Dramaturgi til filmen Sumé - Lyden af en revolution

<h4>Opgaver - Lykkelænder</h4>

Opgaver - Lykkelænder

Her finder du opgaverne inden for emnet Dramaturgi til filmen Lykkelænder

<h4>Opgaver - Håbets Ø</h4>

Opgaver - Håbets Ø

Her finder du opgaverne inden for emnet Dramaturgi til filmen Håbets Ø

spacermedium

LEVENDE GRØNLAND

Levende Grønland er skabt i et samarbejde mellem Bullitt Film, Ánorâk Film, Det Grønlandske Hus i København og tekstforfatter Martine Lind Krebs.

KONTAKT

Det Grønlandske Hus i København
Løvstræde 6
1152 København K

Ring eller skriv til os på: +45 33 91 12 12
hge@sumut.dk